Hudevad Furniture er en dansk familieejet møbelvirksomhed, der siden opstarten har været en ledende leverandør af dansk producerede arkitekttegnede møbler af højeste kvalitet.
Danerka blev grundlagt af Erik Kaastrup i 1985. Siden begyndelsen er mange af Danerkas produkter blevet produceret på familien Jørgensens fabrikker i Årslev syd for Odense. I 2011 overtog familien Jørgensen Danerka og flyttede hovedsædet til Fyn, hvor Danerka blev en del af en den møbelvirksomhed Erik Jørgensen startede i 1967, og som i dag indbefatter anden generation af slægten.
Made in Denmark
For os er det vigtigt at kunne videreføre den stolte danske tradition for fremstilling af høj-kvalitets designer møbler, således, at verden også mange år fremover kan få del i autentisk ”Danish Design”.
Hos Hudevad Furniture har vi valgt at lægge al vores produktion lokalt i Danmark, det betyder, at samtlige stoleskaller, stolestel, standard plastdele og emballage bliver produceret på vores egen fabrik eller hos lokale danske underleverandører.
Lokal dansk produktion giver os også flere kvalitets- og miljømæssige fordele. Udover at skulle leve op til nogle af verdens skrappeste miljøkrav, sikrer dansk produktion os en ensartet kvalitet, da vi har fuldt overblik over alle processer i vores produktion. Samtidigt giver det os en stor grad af fleksibilitet til at efterkomme individuelle kundeønsker, således at vi kan levere specifikke løsninger på kort tid.
Designs
Vores produktportefølje udgøres både af designs af Erik Jørgensen og Susanne Grønlund, men bærer også præg af nytænkende dansk design bl.a. fra den unge design duo mencke&vagnby, der med deres møbelserier har vist, at også nutidig dansk design kan være udfordrende uden at gå på kompromis med simplicitet og funktionalitet.
/Erik, Kaare, Rosa Kitt & Helle Jørgensen
Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies.